Mallorca baby!

Så er der kun 9 dage igen.. Og spørg mig liige om jeg glæder mig?? MALLORCA - strand, fodbold, rayban solbriller, beverlyhills-shorts, cafe latte, fodboldmaver, spansktalende mennesker, sol og varme..! Gud hvor kan jeg bare ikke vente.

Hotel: http://www.clubsimo.com/eng/hotel.html

Kys herfra.

ACNE - Ku Godt!

En Flow Tilstand..?

   En flow-tilstand kalder min træner det. Og jeg tror måske jeg forstår ham.

   Den citrene fornemmelse der går gennem min krop når knopperne synker ned i det nyslåede græs. Det lille "klok" det siger når min vrist rammer bolden og luften spredder sig under den. Derefter tilfredsheden når lyden af bolden der svitses langs nettet inde i målet når mine ører. Når den tagtiske fodboldhjerne tager over og de tanker som har plaget mig hele dagen fordufter. Følelsen jeg får, når jeg forlader denne vernden og er 100% inde i spillet. Når jeg når det punkt hvor trætheden når at gribe fat i mig, men derefter bliver trampet ned af den evig tilbagevendende energi. Glæden ved spillet. Og det er som om at hver anstrengelse, hver en spurgt, gør mig stærkere.Giver mig mere energi. "What doesn't kill us makes us stronger".

   Klokken er 16.45 og jeg befinder mig på lillekunst på Oure. Pga af vinterens mørke er den lillekunstgræs bane oplyst af nogle få lygtepæle. Musikken dunker fra sidelinjen og jeg mærke flowtilstanden gribe om mig. Opvarmningen er overstået og jeg har spurtet rundt på den lille plastikbane i snart tre kvarter. Jeg mærker den udmattende men samtidig energiske følelse bredde sig i min krop. Fighter følelsen.

   "Modsat" skriger jeg og tager lige det sidste løb. Skulle man tro. Men når jeg mærke denne her følelse. Flow-tilstanden som min træner kalder den. Er dem som om jeg kunne spille fodbold til evig tid. Når jeg mærker denne her følelse, VED jeg at jeg kunne blive ved med at spille fodbold til evig tid.

Aaaad Ånder På OURE!

   Livet på en efterskole som Oure er meget vekslende.. Der er de stenede dage hvor København og menneskerne der, virker fjernere end nongensinde før. Så er der de dage hvor et smil, et grin og et tegn på kærlighed fra sine veninder er det som redder dagen.. og man ved, at man aldrig vil blive lykkeligere. En glimtende og diamantbesat iphone bliver sat til anlægget og Like a G6 flyver ud og fylder værelset. De kigger alle op..  PELLE! Imens de løfter fingrerne i vejret. Sært? Abso-fucking-lutely! Skønt, sjovt, dejlig, internt? Oh year!

   Og så er der de dage som dagen igår. Sneen daler uden for de utætte identiske Oure huse og vi alle sidder samlet og snakker om ånder. En enkelt person hist og her dukker op i døråbningen med røde kinder og joiner automatisk gruppen af forskræmte Oure-elever.

   Senere den aften er der selvfølgelig ingen der kan sove.. Jeg gider ikke engang prøve på at overbevise mig selv om at det ikke er virkeligt.. FOR DET ER DET! Det er jeg som jeg ligger der under min dyne, helt og fuldstændig overbevist om! Jeg fortæller historierne videre til min rommie og i stedet for 1 skræmt person under min dyne, ender vi selvfølgelig 2. Vi prøver med nogle latterlige århusianer og blondine jokes at berogelige os selv of falder endelig i søvn.

   Klokken er 3 om natten og vores lille værelse ligger badet i et underlig lys. Vi vågner begge med et sæt. Hvad var det?! Aaaaaad computeret er lige tændt helt af sig selv..! OMG; OMG; OMG. Vi har åndr MC, Vi har ånder, VI HAR Å-N-D-E-R!!

Hovedstad

   Mørket er ved at sænke sig over Oure Mark og da en fysik rapport så åbenlyst ligger foran mig på bordet og virkelig burde laves er det jo klart at overspringshandlinger som fx at blogge er det jeg er igang med. Også ting som at stoppe op og betragte de hvide sneddækedde marker omkring mig (som man sjovt nok aldrig har tid til at betragte normalt) føles pludselig meget mere tillokkende. Mine tanker flyver med det samme til København. Til de snedækkede tage, til de myldrende gader og til de frostklare parker i indre by. Jeg savner mit København. Savner at betragte min hjembys forvanling som årstiderne skifter. Duften af en sommeraften i fælledparken. En tur på strøget en december dag. Alting så fjernt, men dog så nært. Men hvad er det der gør København så speciel? Hvad er det denne by har som kun få andre byer har? For mig er svaret simpelt; mit hjerte.

Times Like These

   Så kom dagen endelig. Jeg er nu officielt ejer af en blog, og jeg har absolut ingen idé om hvordan den fungrerer og hvad jeg egentlig skal stille op med den.

   Jeg har altid tænkt at en blog må være opfundet til mennesker uden indhol i deres liv, men på den anden side er at blogge uden at have noget at blogge om vel meningsløst? Hmm.. Hvis det forholder sig på den måde tror jeg alligevel jeg vælger at forsøge.. Hvis altså mine eletroniske skills kan klare det..