En Flow Tilstand..?

   En flow-tilstand kalder min træner det. Og jeg tror måske jeg forstår ham.

   Den citrene fornemmelse der går gennem min krop når knopperne synker ned i det nyslåede græs. Det lille "klok" det siger når min vrist rammer bolden og luften spredder sig under den. Derefter tilfredsheden når lyden af bolden der svitses langs nettet inde i målet når mine ører. Når den tagtiske fodboldhjerne tager over og de tanker som har plaget mig hele dagen fordufter. Følelsen jeg får, når jeg forlader denne vernden og er 100% inde i spillet. Når jeg når det punkt hvor trætheden når at gribe fat i mig, men derefter bliver trampet ned af den evig tilbagevendende energi. Glæden ved spillet. Og det er som om at hver anstrengelse, hver en spurgt, gør mig stærkere.Giver mig mere energi. "What doesn't kill us makes us stronger".

   Klokken er 16.45 og jeg befinder mig på lillekunst på Oure. Pga af vinterens mørke er den lillekunstgræs bane oplyst af nogle få lygtepæle. Musikken dunker fra sidelinjen og jeg mærke flowtilstanden gribe om mig. Opvarmningen er overstået og jeg har spurtet rundt på den lille plastikbane i snart tre kvarter. Jeg mærker den udmattende men samtidig energiske følelse bredde sig i min krop. Fighter følelsen.

   "Modsat" skriger jeg og tager lige det sidste løb. Skulle man tro. Men når jeg mærke denne her følelse. Flow-tilstanden som min træner kalder den. Er dem som om jeg kunne spille fodbold til evig tid. Når jeg mærker denne her følelse, VED jeg at jeg kunne blive ved med at spille fodbold til evig tid.