onsdag den 5. januar 2011

Hovedstad

   Mørket er ved at sænke sig over Oure Mark og da en fysik rapport så åbenlyst ligger foran mig på bordet og virkelig burde laves er det jo klart at overspringshandlinger som fx at blogge er det jeg er igang med. Også ting som at stoppe op og betragte de hvide sneddækedde marker omkring mig (som man sjovt nok aldrig har tid til at betragte normalt) føles pludselig meget mere tillokkende. Mine tanker flyver med det samme til København. Til de snedækkede tage, til de myldrende gader og til de frostklare parker i indre by. Jeg savner mit København. Savner at betragte min hjembys forvanling som årstiderne skifter. Duften af en sommeraften i fælledparken. En tur på strøget en december dag. Alting så fjernt, men dog så nært. Men hvad er det der gør København så speciel? Hvad er det denne by har som kun få andre byer har? For mig er svaret simpelt; mit hjerte.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar